Ondt i ryggen

Rygsmerter – hjælp til ondt i ryggen

Rygsmerter rammer størstedelen af befolkningen. Undersøgelser viser at ca. 80-85 % af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet oplever rygsmerter. Langt de fleste med rygsmerter oplever en bedring efter 3-6 uger og har derefter et temmeligt varieret forløb hvor nogle oplever det helt forsvinder, mens andre synes at deres rygsmerter kigger frem i ny og næ.

Har du akutte rygsmerter?

5-10% har kroniske rygsmerter

Ca. 5-10% oplever vedvarende og kroniske smerter og føler sig generet i mindre eller større grad i deres dagligdag, hvoraf sygemelding nogle gange er nødvendigt.

Det er vigtigt at være opmærksom på at under 1% af de der har rygsmerter fejler noget alvorligt så som f.eks betændelsestilstande/ infektion, tumorer eller brud. Derfor bør man heller ikke bekymre sig unødvendigt, om at det er noget farligt – selvom det selvfølgeligt kan være temmeligt smertefuldt at have ondt i ryggen.

Det er vigtigt med en grundig undersøgelse ved for eksempel en fysioterapeut for at udelukke nogle af de alvorlige førnævnte årsager til rygsmerter, da disse har brug for yderligere lægefagligudredning ved enten egen læge eller speciallæger.

Har du identificeret dine rygproblemer? Læs bl.a. om problemer med iskias nerven eller har du haft udfordringer med eller efter en diskusprolaps?

99% har godartede rygsmerter

Ved de resterende 99% med såkaldt godartede rygsmerter er målet at genvinde funktioner, så man kan genoptage den dagligdag man have før man fik rygsmerter. Dette gøres bedst ved hjælp af information om problemet, arbejde med bevægeligheden og gradvist genoptage de ting man har måtte holde op med for en periode pga. rygsmerterne.

De såkaldte godartede rygsmerter kan stamme fra f.eks muskler, knogler, ledbånd, bruskiverne i rygsøjlen eller nerverne.

Det er anbefales ikke at folk med rygsmerter er sengeliggende eller forsøger at undgå aktivitet. Inaktivitet hjælper ikke på smerterne og samtidigt kan det være medvirkende til, at  gøre folk angste for ellers helt normale aktiviteter og dermed begrænse livskvaliteten.

Det anbefales derfor at man forsøger at være så aktiv som muligt herunder bibeholder en tilknytning til både arbejde og sociale relationer da det har vist sig at være positivt for prognosen.
Læs mere på gigtforeningens website