images

Undersøgelse af bækkenet (SIJ)

images
Dette indlæg handler om undersøgelse af bækkenet hvilket på fagsprog kaldes sacroiliaca-leddene.

Her er et indlæg som jeg i princippet burde have lavet allerede under min studietid i 2002. På daværende tidspunkt havde jeg ligesom hverken belægget eller modet til det, hvilket jeg vil forsøge at rode bod på nu efter mottoet bedre sent end aldrig !

Jeg skal forsøge at undgå at trætte med gamle anekdoter men for at øge forståelsen bliver jeg nødt til at spole lidt tilbage i tiden. Jeg oplevede gentagne gange under min studietid, at jeg simpelthen ikke kunne mærke en flyvende fis i relation til vurdering om hvor dybt jeg var i vævet (muskel, hud), hvordan konsistensen var, hvor meget leddet bevægede sig, om jeg lige præcist havde min finger på det rigtige sted på knoglen osv. Som den tro lemming jeg var, forsøgte jeg dog ofte alligevel, at kommentere klogeligt på ovenstående under uddannelsen. Man ville jo nødigt skulle vise sig ringere end sine medstuderende, eller for den sags skyld de undervisere som med sikkerhed i stemmen konkludere, at nu gjorde leddet dit og dat. Måske manglede jeg bare erfaring og så ville mine kvaler løse sig når det kom til som tiden gik.

Verden er heldigvis i forandring og jeg ligeså, så derfor nu dette indlæg om ledbevægelighed og undersøgelse med sacroiliacaleddet, i daglig tale bækkenet, som omdrejningspunkt – som sagt bedre sent end aldrig og en reminder til mig selv om at nogle gange skal man stoppe op og revurdere sin praksis !

Bækkenleddene er kort fortalt den gruppe af knogler som findes mellem benene og rygsøjlen. Funktion af bækkenet menes, at være at overføre belastninger og energi såvel oppefra rygsøjlen og ned til benene og omvendt. Det sker i en skøn forenelighed med omkringliggende muskler, ledbånd og fascier (sådan en slags bindevæv som pt er mega populære blandt behandlere at trække og slide i da fascievævet får skyld for at være årsagen til mange patienters symptomer) og selvfølgelig vores nervesystem. Ja vores krop arbejder sammen på kryds og tværs og derfor virker det snæversynet kun at nævne selve bækkenet.

Bækkenet er et yderst stabilt led med meget minimal bevægelighed. Den minimale bevægelighed i bækkenet skyldes i høj grad, at der sidder stærke ledbånd på kryds og tværs. Det faktum at der er lidt bevægelighed gør til gengæld også at bækkenet lige nøjagtigt er elastisk nok (selvom det er ganske lidt) til at modstå de belastninger og overføre den energi kroppen udsættes for og genererer, hvilket jo er genialt. Bækkenets bevægelighed er helt konkret begrænset til nogle få millimeters bevægelser og mindre end 2 graders rotation mellem de enkelte knogler i bækkenet.

Bækkenet set bagfra
Sij posterior

 
Bækkenet set forfra
SIJ anterior
Både indenfor fysioterapi, kiropraktik og øvrige behandlere anvender man stadig palpations- (berøring /mærke) og bevægelighedstest af bækkenet for at vurdere om det kunne være årsagen til smerterne.
Disse test har dog gentagne gange vist sig at være upålidelige og konklusionen er, at de ikke egner sig til, at sige noget om bevægeligheden og årsagen til smerterne. Det forholder sig sådan, at ved disse såkaldte specifikke test bevæger huden sig op til 5 gange mere end selve det led man påstår at vurdere bevægeligheden i. Kort opsummeret er det er da noget upræcist !

Hvorfor de så til stadighed anvendes i vid udstrækning kan man kun undre sig over, men jeg er af den overbevisning at patienterne bør vide at det ikke er reelt og pålideligt at diagnosticere på baggrund af (hvilket du som læser nok har fanget nu).

Baseret på den minimale bevægelighed i bækkenet og de meget upålidelige bevægelighedstest giver det heller ikke mening at fastholde illusionen om at bækkensmerter skyldes at bækkenet er “ude af plads” eller “forskydning af bækkenet”. Smerter er en kompleks oplevelse som yderst sjældent bør reduceres til en så simpel forklaringsmekanisme da den samtidigt vil skabe frygt for forværring eller tanker om yderligere “forskydning af bækkenet” hvis man som patient nu gør en forkert bevægelse.

Den mest pålidelige måde at vurdere om smerterne kommer fra bækkenet af, er ved såkaldte provokationstest. Inden disse anvendes bør man have udelukket at årsagen til symptomerne ikke er lænderyggen eller hoften da disse kan have samme smertebillede som netop bækkensmerter. Er smerterne ikke fra lænderyggen eller hoften anvendes følgende kombination af 5 provokationstest for at undersøge om bækkenet er årsagen til symptomerne.

– Distraction test
– Thigh thrust
– Gaelens
– Compression test
– Sacral thrust

Opsummeret kan vi som behandlere altså ikke pålideligt fortælle patienten, om deres smerter skyldes et bevægelighedsproblem i enten det ene eller begge bækkenled. Vi kan dog med ganske stor pålidelighed ved hjælp af provokationstestene og udelukkelse af lænderyggen og hoften som smertegenerator, fortælle om smerten kommer fra bækkenet. Derfra kan en målrettet behandling så iværksættes.

Jeg håber at dette indlæg kan hjælpe dig som patient til mere viden på området omkring bækkensmerter. Til behandleren kan jeg kun sige, at jeg synes du kan føle dig helt rolig, hvis du ikke synes, at det der med bevægelighedstest og dig er den bedste kombination.

Kilder;

Adam Goode, Eric J Hegedus, Philip Sizer Jr, Jean-Michel Brismee, Alison Linberg, Chad E Cook. Three-Dimensional Movements of the Sacroiliac Joint: A Systematic Review of the Literature and Assessment of Clinical Utility. The Journal of Manual & Manipulative Therapy Vol. 16 No. 1 (2008), 25–38

Laslett, M. Evidence-Based Diagnosis and Treatment of the Painful Sacroiliac Joint.
The Journal of Manual & Manipulative Therapy volume 16 no. 3.

van der Wurff P, Buijs EJ, Groen GJ. A multitest regimen of pain provocation tests as an aid to reduce unnecessary minimally invasive sacroiliac joint procedures. Arch Phys Med Rehabil. 2006 Jan;87(1):10-4.

A. Vleeming, M. D. Schuenke, A. T. Masi, J. E. Carreiro, L. Danneels and F. H. Willard. The sacroiliac joint: an overview of its anatomy, function and potential clinical implications. J. Anat. (2012) 221, pp. 537-567