Spondylolistese

Dette er benævnelsen for en fremadglidning af en af rygsøjlens knogler i forhold til den underliggende ryghvirvl, typisk den 4 eller 5 lændehvirvel men kan ses højere oppe i lænden.

Der vil i de få tilfælde hvor man har en spondylolistese ofte være tale om en forskydning på et par mm og det er vigtigt at pointere at der absolut ikke er tale om at rygggen “går fra hinanden” da de enkelte muskler, ledbånd, brusskiver og knogler i rygsøjlen er “vævet” godt og grundigt ind i hinanden med det formål at få din ryg til at virke bedst muligt.

Ca. halvdelen af de som har en påvist spondylolistese vil ikke opleve smerter fra denne. Det faktum bekræfter endnu engang, den ringe sammenhæng der er mellem hvad der ses på røntgenbilleder og scanninger og hvad rygpatienten oplever.

Som så mange andre rygpatienter vil folk med en symptomatisk spondylolistese beskrive at nogle ting de gør er smertefulde og at andre er lindrende. En del spondylolistesepatienter kan godt lide at sidde og ligge i “fosterstilling”.

Der er ikke den store forskel mellem kønnene men en svag tendens til at det rammer drenge lidt oftere. Til gengæld er der en overrepræsentation af diagnosen (symptomatisk spondylolistese – altså der der har ondt som følge af fremadglidningen) ved f.eks yngre meget idrætsaktive mennesker. De idrætsgrene som nævnes oftest er gymnastik, dans og vægtløftning.

Oftest forekommer fremadglidningen pga. et brud på det sted hvor ryghvirvlen er svagest. Det kan ske pga. traume som f.eks et slag eller et fald eller ske ved gentagne ensidige belastninger som man netop ser ved ovenstående idrætsgrene.

Diagnosticeringen sker som ved alle andre rygsmerter på baggrund af en grundig fysioterapeutisk undersøgelse. Den kan dog først endeligt bekræftes ved, at det påvises på billeder hvor et røntgenbillede typisk er tilstrækkeligt.

Stabiliserende træning med stigende intensitet ved fysioterapeut har vist sig gavnligt til denne patientgruppe. <Læs mere her>