aflang spinalstenose

Spinal stenose

aflang spinalstenose Introduktion

Hvad er spinal stenose ?

Kort fortalt er lumbal spinal stenose pladsmangel i rygsøjlens spinal kanal som betyder at nerverødderne afklemmes.  Grundet degenerative forandringer (slid i daglig tale) forsnævres pladsen til nervens passage. Det resulterer typisk i ryg- og eller bensmerter.

Det er en diagnose som hyppigst rammer den ældre del af befolkningen medmindre man er født med en meget snæver spinalkanal. Som patient med spinal stenose vil man typisk opleve at gangdistancen er nedsat pga. de symptomer man får i enten det ene eller begge ben ved netop gang. Ligeledes beretter patienterne, at det at ligge eller sidde er en lettelse på bensymptomerne og nogle har måske oplevet at så længe de bare bukker sig fremover bliver det bedre i benene.

Forløbet ved spinal stenose er meget varieret  (læs længere nede) og det er min erfaring, at man med fysioterapi kan hjælpe nogle af patienterne med spinal stenose  med at finde  metoder for hvorledes symptomerne kan kontrolleres så dagligdagsaktiviteter kan opretholdes og operation kan undgåes.

Formålet

I 2014 har nogle forskere forsøgt, at finde ud af hvad vi i bund og grund ved omkring hvordan vi skal behandle patienter med lumbal spinal stenose. Den undersøgelse har jeg efter bedste evne forsøgt at lave et kortere resumé af herunder.

Hvordan behandles spinal stenose

lumbal spinal stenose

Formålet med reviewet var at undersøge hvilke interventioner, kirurgiske og ikke-kirurgiske, herunder fysioterapi som øger gangdistancen ved folk med neurogen claudicatio pga. lumbal spinal stenose. Fokus på gangdistancen skyldes at begrænsninger i gangdistancen er et typisk forekommende fænomen ved denne patientgruppe. Faktum er at folk med neurogen claudicatio har et lavere funktionsniveau, herunder mere reduceret evne til at stå og gå end patienter med f.eks knæ- og hofteartrose. Et markant reduceret funktionsniveau resulterer i en mere stillesiddende tilværelse hvilket er ensbetydende med øget risiko for udvikling af bl.a livsstilsrelaterede sygdomme og berøvelse af livskvalitet (WHO vurderer at inaktivitet er den 4. største trussel mod global dødelighed). Antallet af patienter med neurogen claudicatio må forventes at øges i fremtiden da den procentvise andel af ældre i befolkningen er stigende. Dette kan alt andet lige forventes at føre til yderligere udgifter i sundhedssektoren.

Metode

Litteratursøgning inkluderede søgning på følgende databaser; CENTRAL, Medline, EMBASE, CINAHL og ICL (Index to Chiropractic Care). Man inkluderede kun randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) på engelsk som målte på gangdistancen og kun op til 2012. Forfatterne udvalgte 105 publikationer som efterfølgende blev reduceret til at man til sidst havde 18 RCT’ er som blev inkluderet i reviewet.

Resultater

Der er lav evidens for brugen af calcitonin (medicin som regulerer calcium og benyttes bl.a til osteoporose) sammenlignet med bla. placebo. Heller ikke i kombinationsbehandling med fysioterapi sammenlignet med paracetamol og fysioterapi er der belæg for anvendelsen af calcitonin. Overordnet set fandt man at samme lave evidensniveau forekom når man testede med Gabapentin (medicin mod epileptiske anfald og nervesmerter – bruges også til kroniske smerter) mod et placebopræparat. Dog viste mindre studier en mulig effekt på øget gangdistance. Anvendelsen af epiduralblokader havde sammenlignet med placebo en effekt på gangdistancen men kun umiddelbart efter injektion og en uge frem. Fysioterapi i form af øvelsesterapi havde ikke mere opløftende resultater end det de medicinske tilbud til patienterne viste, hvad enten fysioterapien var individuelt superviseret eller en kombination af manuel behandling og øvelsesterapi. Fysioterapi viste sig faktisk at have en effekt men ikke mere udtalt end det man så ved patienter som ikke modtog fysioterapi. Kirurgiske tiltag i form af dekompression havde generelt en god effekt også ved langsigtet follow up. Men samtidig viste nogle studier også at dekompression ingen effekt havde. Altså igen divergerende resultater også hvad angik kirurgiske tiltag. Ligeledes forekom en ret høj rate af komplikationer når man sammenlignede kirurgiske tiltag med de som ikke modtog et kirurgisk tilbud. spinal kanal

Afrunding

Forfatterne konkluderer at man ikke udfra den foreliggende litteratur kan komme med klare anbefalinger for klinisk praksis. De foreslår derfor at man på baggrund af den sparsomme evidens og de komplikationer som kan være ved kirurgiske indgreb anvender en hierakisk tilgang startende med de mindst indgribende tiltag. Praksis bør baseres på egne erfaringer, patientens præferencer og en vurdering af fordele og ulemper ved de forskellige interventioner. De foreslår ligeledes at man anvender validerede måleredskaber til vurdering af gangdistancen hvilket var en mangel ved størstedelen af de inkluderede studier i reviewet. En undtagelse var de fysioterapeutiske studier hvor 3 ud af 4 anvendte et valideret måleredskab. Et par interessante kommentarer skal findes i studiet af Fritz et al. fra 2014. De pointerer at man bør være opmærksom på, at den naturlige historie for en lumbal spinal stenose patient er meget varieret. En del vil have et uændret symptombillede og at andre får en reduktion af symptomerne. Ydermere konkluderer de at patienterne som modtog fysioterapi mod lumbal spinal stenose havde en reduceret sandsynlighed for operation i det efterfølgende år.

Litteraturliste

Carlo, A. What interventions improve walking ability in neurogenic claudication with lumbar spinal stenosis. EUR Spine Journal, 2014, 23: 1282-1301 http://1.usa.gov/1skb5YR

Fritz, J. et al. 2014. Associations between physical therapy and long-term outcomes for individuals with lumbal spinal stenosis in the SPORT study. The Spine Journal, 14 (8), s. 1611-1621. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24373681

WHO.Global recommendations on physical activity for health.  http://whqlibdoc.who.int/publications/2010/9789241599979_eng.pdf  Set 24/08 2014

læs mere om lumbal spinal stenose på sundhed.dk