Rygsmerter

Rygsmerter og core muskler

Rygsmerter

Patienter som interesserer sig for deres smerter og hvordan de skal forholde sig til dem er noget som jeg oplever ofte. Heldigvis – for uden patientens interesse og bidrag kommer man sjældent frem til en holdbar løsning på problemet.

Et spørgmål som til tider dukker op omhandler rygmusklerne og deres størrelse. Musklernes størrelse omtales i forskningsøjemed som cross sectional area (CSA). Nogle har gjort sig de erfaringer, at de tidligere har fået, at vide at der er forskel på deres musklers størrelse når man sammenligner højre og venstre side. Deraf kan man også sagtens se logikken i at drage, at det måske er derfor man får rygsmerter – for man skal jo være lige stærk i begge sider af kroppen !

I de seneste par årtier har der været talt meget om kernemuskulaturen, kropsstammen og i visse kredse måske bedre kendt som core muskler. Der bør da heller ikke herske tvivl om, at det at have en stærk krop og dermed også en velfungerende og stærk kernemuskulatur er relevant når det handler om at udføre aktiviter hvad enten vi taler om dagligdagen eller den professionelle håndboldspiller der skal sende en bold afsted med stor præcision og kraft.

Problemet med al den snak om core muskulatur og core træning er set fra mit perspektiv at dens relevans i relation til rygsmerter er overvurderet og at der i forskningen ikke er belæg for at konkludere at en reduktion af smerter og et øget funktionsniveau efter en episode med rygsmerter er relateret til positive forandringer i coremuskulaturen (Wong et al. 2014).

Faktum er, at man ved de patienter som har rygsmerter har observeret en ændring i muskulaturen som peger på at muskulaturen bliver mere fedtholdig end ved ikke rygpatienter (Kjær et al. 2007). Samtidig ved man dog, at netop disse forandringer med en mere fedtholdig muskulatur også sker som en naturlig aldringsproces (Fortin et al. 2014). Baseret på ovenstående informationer er det derfor urimeligt og snævert at drage den konklusionen at coremuskulaturen er altafgørende for om man udvikler rygsmerter.

Men er en velfungerende ryg lig med lige store og lige stærke muskler ? Eller er det bare noget vi har fundet på fordi det i princippet virker logisk at drage den konklusion. Det spørgsmål stillede to gruppe forskere ( Fortin et al. 2014; Niemeläinen et al. 2011) sig selv og derfor undersøgte de henholdvis 99 testpersoner og 126 testpersoner uden rygsmerter.

Forskerne  ønskede at finde ud af om den forskel man så i muskulaturens størrelse (CSA) ved rygpatienter var resultatet af deres rygsmerter eller om der også forekom en sådan forskel ved folk som ikke havde rygsmerter. Forskerne konkluderede at en sideforskel på over 10% var ganske normalt ved en gruppe uden rygsmerter.

Så i bund og grund kan vi ikke konkludere, at en sideforskel i muskulaturen er årsagen med dine nuværende rygsmerter eller om du udvikler rygsmerter på et senere tidspunkt. Så der er noget der tyder på at det ikke er så simpelt som at give muskulaturen skylden. Det er ikke det samme som at sige, at det aldrig er tilfældet og derfor bør man efter min overbevisning vurdere den enkelte patientsituation individuelt fremfor forhastede konklusioner.

En forklaring på hvorfor man kan leve med en sideforskel uden at udvikle rygsmerter eller hvorfor musklerne kan have samme størrelse i begge sider og så alligevel opleve rygsmerter står derfor stadig tilbage at besvare. Det at have rygsmerter eller forebygge rygsmerter er dog uden tvivl et sammenspil af mange andre faktorer og noget som vi i fremtiden sikkert bliver klogere på.

Du kan læse mere om hvilken gruppe af ryg patienter som har dokumenteret effekt af specifik og funktionel core træning her

En kort version af artiklen kan læses på FysioAalborgs G+

Kilder:

Kjaer P, Bendix T, Sorensen JS, Korsholm L, Leboeuf-Yde C. Are MRI-defined fat infiltrations in the multifidus muscles associated with low back pain? BMC Med 2007: 5: 2.

MARYSE FORTIN, TAPIO VIDEMAN, LAURA E. GIBBONS, and MICHELE C. BATTIE. Paraspinal Muscle Morphology and Composition: A 15-yr Longitudinal Magnetic Resonance Imaging Study. MEDICINE & SCIENCE IN SPORTS & EXERCISE 2014: pp. 893-901.

Arnold Y. L. Wong,Eric C. Parent,Martha Funabashi,and Gregory N. Kawchuk. Do Changes in Transversus Abdominis and Lumbar Multifidus During Conservative Treatment Explain Changes in Clinical Outcomes Related to Nonspecific Low Back Pain? A Systematic Review. The Journal of Pain, 15 (4), pp. 377

M. Fortin, L. E. Gibbons, T. Videman, M. C. Battié Do variations in paraspinal muscle morphology and composition predict low back pain in men? Scand J Med Sci Sports 2014.

Riikka Niemeläinen, PhD, Marie-Michèle Briand, MSc, and Michele C. Battié, PhD Substantial Asymmetry in Paraspinal Muscle Cross-Sectional Area in Healthy Adults Questions Its Value as a Marker of Low Back Pain and Pathology. SPINE 2011. Vol. 36, (25), pp 2152–2157.