Lændesmerter

Har du ondt i lænden?

Lændesmerter fortæller noget om hvor smerterne mærkes. I den videnskabelige litteratur er lændesmerter defineret som smerter der stammer fra området mellem det nederste ribben til lige under balleniveau.

Der skelnes ofte ikke mellem lændesmerter og rygsmerter. Man kan sige at lændesmerter er en mere præcis forklaring på et specifikt område hvor smerterne er. De øvrige dele af rygsøjlen ovenover nederste ribbenskant beskrives med ordene brystryggen som så fortsætter over i nakkeregionen der ender v. kraniekanten.

Hvad er lændesvaj?

Selve lændeområdet er bestående af de nederste 5 lændehvirvler / knogler også kaldet lumbal columna. Mellem hver af disse 5 knogler er der placeret diskusskiver. Du kan læse mere om diskusskivens opbygning og funktion under diskussmerter.

De fleste mennesker har det der i daglig tale kaldes et lændesvaj hvilket betyder at ryggen ligesom bøjer lidt indad. Lændesvajet er meget varierende fra person til person. Tidligere antog man at et meget reduceret eller et forøget lændesvaj var ensbetydende med udvikling af lændesmerter men man ved nu at der absolut ikke behøver, at være sammenhæng mellem hvorledes svajet er og sandsynligheden for udvikling af lændesmerter.

Lændesvajet er ligesom de øvrige krumninger rygsøjlen har, sandsynligvis med til at absorbere trykket fra de belastninger rygsøjlen nu en gang udsættes for under arbejde og fritidsaktiviteter.


Døjer du med smerter i lænden?

Lændesmerter har gennem de seneste år været årsag til væsentlig debat da de både kan være meget begrænsende for den enkelte samt er en meget stor samfundsøkonomisk udgift. Der har over de seneste år været en tendens til en stigning i antallet af patienter som henvender sig til deres læge og fysioterapi med lændesmerter på trods af at man ikke har kunne konstatere en ændring i lænderygsmerter som sygdom.

Indenfor et givent år vil ca 35% af befolkningen have oplevet lændesmerter og ca. 40% af disse vil have opsøgt fysioterapi, kiropraktor eller andet sundhedspersonale. Det betyder også, at langt fra alle opsøger behandling. Det tolker jeg som fysioterapeut som et udtryk for, at den enkelte har sin egen oplevelse af hvornår assistance er relevant, hvilket støtter op om at vi ikke kan behandle alle lænderyg-patienter med en ensartet rygbehandling.

Se også vores online program

Rygtræning – begynder

Vil du gerne gøre noget godt for din ryg, forebygge rygproblemer eller reducere de rygproblemer du har. Mangler du en struktureret og simpel plan? Så er programmet målrettet til dig.

“Jeg er efter mit forløb hos Brian kommet over min diskusprolabs uden at skulle opereres.”
Thomas Lindby

Tag kontakt eller følg med

Altid 100 % uforpligtende.

© 2021 All rights reserved.
Danske Fysioterapeuter medlem: 14296

Kontakt & info

fysioaalborg@gmail.com
Telefon: 30 71 14 15
CVR: 29022666

Adresse

FysioAalborg
Klokkestøbergade 17
9000 Aalborg