Når fysioterapeutens øvelser forværrer smerterne

Brian Østergaard Sørensen
25 april 2016

Ikke alle der kommer til fysioterapeut skal lave øvelser mod deres ryg og nakkesmerter.

Jeg mener faktisk at der er patienter som ikke bør lave øvelser. Der er primært to grupper som ikke bør lave øvelser.

Den ene gruppe er de patienter som slet ikke er egnet til fysioterapi – kort fortalt den gruppe som opsøger fysioterapi men hvor undersøgelsen viser, at de ikke har noget som fysioterapi kan afhjælpe. Det kunne f.eks være folk som har rygsmerter pga problemer med maven og underlivet eller for eksempel kræft. Her vil øvelserne ikke kunne bidrage med, at påvirke deres smerter til det bedre da de ofte vil drage mere gavn af først, at modtage en korrekt diagnosticering og medicinering ved speciallæge.

Det er min overbevisning, at vi hjælper vores patienter bedst ved at vi først og fremmest kender vores egne begrænsninger som fysioterapeuter.

Den anden gruppe er de som oplever, at deres smerter ligegyldigt hvad de gør eller hvilke øvelser de sættes til forværres både under og efter øvelserne. Et klassisk eksempel herpå er folk med en diskusprolaps i nakken eller ryggen hvor nerven (nerveroden) er irriteret og hævet (inflammeret). Irritationen sker sandsynligvis pga trykket på nerven og at diskusskive materialet indeholder stoffer som nerven ikke kan lide kontakt med. Man kan vel betegne det som den rødmen man ser ved en allergisk reaktion. (rødmen ved en diskusprolaps er ofte bare uger om at aftage, modsat en reaktion efter nærkontakt med en brændenælde).

Pga den irriterede nerve og trykket fra diskusskive materialet mangler der plads i spinalkanalen (Der hvor nerven løber) hvilket betyder at øvelserne presser og klemmer mere på nerven som dermed irriteres mere og dermed flere smerter.

Hvis den gruppe ordineres øvelser vedligeholdes deres problem og dermed er de længere tid om at komme sig og det giver da absolut ingen mening. (Man hopper jo heller ikke bevidst ind i en stak brændenælder).

De bør efter min mening ikke modtage øvelser og behandlinger men nærmere råd og vejledning om hvorfor smerterne opfører sig som de gør og hvad de kan forvente der vil ske om en uge eller to. Det kunne også være relevant at diskutere liggestillinger og hvilepauser for at minimere smerterne.

Hvilepauser skal ikke forveksles med decideret sengeleje som absolut ikke er at anbefale. Derimod handler det om at hvilepauser ofte betyder, at man kan  undgå at der er for megt klem på nerven. Lidt ligesom når man holde ren forstuvet fod over hjertehøjde et par gange dagligt lige efter uheldet.

Det er selvsamme gruppe patienter hvor det ofte giver mening, at supplere råd, vejledning, ergonomiske og aflastende stillinger med medicinering via patientens egen læge.

Senere i forløbet kan patienten sandsynligvis bedre tolerere øvelserne og har brug for dem for at komme retur til deres normale dagligdag.


Seneste nyt

| ,

Undersøgelse af rygsmerter hos egen læge.

Dette indlæg handler om undersøgelse af rygsmerter hos egen læge. I podcasten taler vi med specia…
| ,

Rodtryk og diskusprolaps – Kirurgi

Rodtryk og diskusprolaps I denne episode taler jeg med neurokirurg på Aalborg universitetshospita…
| ,

The doing is the fixing – Genoptræning

Gør det nu bare ! Nogle gange skal du bare gøre det, kom i gang og vær mindre bekymret. Yes det e…

Tag kontakt eller følg med

Altid 100 % uforpligtende.

© 2021 All rights reserved.
Danske Fysioterapeuter medlem: 14296

Kontakt & info

fysioaalborg@gmail.com
Telefon: 30 71 14 15
CVR: 29022666

Adresse

FysioAalborg
Klokkestøbergade 17
9000 Aalborg