Brian Østergaard Sørensen

Om FysioAalborg

Tre gode grunde der giver dig en effektiv og hurtig fysioterapi:

  • Jeg bruger 30 % færre konsultationer end lands- og regionsgennemsnittet for et fysioterapeutisk forløb.
  • Du får 30-50% længere konsultationer og dermed mere tid til dig og dit problem.
  • Jeg har et højt og specialiseret kompetenceniveau på ryg- og nakkeområdet og er godkendt specialist i muskuloskeletal fysioterapi.

“Mine patienter skal opleve at de bliver behandlet med respekt, bliver taget seriøst og får afklaring samt behandling for deres smerter i muskler og led.”

Email eller ring 30 71 14 15 for en aftale

Fysioterapeuten

Jeg er uddannet fysioterapeut i 2005 og har siden opnået, via efter-uddannelse, det højeste kompetenceniveau i McKenzie-regie (Dip. MDT) inden for ryg- og nakkesmerter og som en af få fysioterapeuter i Danmark godkendt som specialist i muskuloskeletal fysioterapi.

Jeg underviser i disse fagområder på Fysioterapiuddannelsen i Aalborg samt for autoriserede fysio- og ergoterapeuter på sygehuse rundt omkring i Danmark. (Se fuldt CV)

Mennesket

Hvem er jeg så udover at være ham fysioterapeuten med kompetencer indenfor ryg- og nakkesmerter samt sportskader, og som synes han arbejder med det mest spændende område indenfor sundhedssektoren?

Jeg er 44 år og gift med Randi som også er fysioterapeut. Vi har 3 drenge som laver alt det mindre børn gør bedst – holder deres forældre beskæftiget med alverdens morsomme og til tider, fra et forælder perspektiv, urimelige påfund!

Udover at praktisere fysioterapi i Aalborg forsøger jeg at dyrke regelmæssigt fysisk aktivitet og er helt overbevist om at fysisk aktivitet af den ene eller anden art er den bedste “pensionsopsparing” jeg kan lave med det mål for øje at undgå begrænsninger i de aktiviteter jeg ønsker / har i mit liv hvad enten det er løbeturen, et smut i træningscentret eller at cykle på havnen med ungerne.

Med venlig hilsen
Brian Østergaard Sørensen

“Allerede efter den første behandling mærkede jeg at smerterne i lænden var blevet mindre.”

Rikke Nørgaard

Tag kontakt eller følg med

Altid 100 % uforpligtende.

© 2021 All rights reserved.
Danske Fysioterapeuter medlem: 14296

Kontakt & info

fysioaalborg@gmail.com
Telefon: 30 71 14 15
CVR: 29022666

Adresse

FysioAalborg
Klokkestøbergade 17
9000 Aalborg