Diskussmerter

Når folk opsøger fysioterapi pga. rygsmerter er det hyppigt diskusskiven som er årsagen til disse rygsmerter, deraf benævnt diskussmerter. Smerterne mærkes oftest i ryggen og nogle gange også i baller og ben. Det er ikke et ukendt fænomen, omend det ikke er det mest klassiske billede, at der kun er smerter svarende til ballen og eller låret. Patienten mistænker derfor, at det er hoften som skaber problemet men typisk afslører den fysioterapeutiske undersøgelse, at det er ryggen som er smertekilden og derfor bør den fysioterapeutiske behandling målrettes mod dette.

Diskusskiven er kort fortalt opbygget af en indre geleagtig kerne som kaldes nucleus. Rundt om denne kerne er der en masse stærke ledbånd som kaldes anulus fibrosus og det er i disse ledbånd at der er nerver placeret. Disse to materialer og den måde de sammen konstruerer diskusskiven har til formål at fordele trykket ensartet i rygsøjlen når den belastes hvad enten vi sidder eller er oprejste.

Smerterne skyldes at nerverne i selve diskusskiven er irriterede, altså ikke den store iskias nerve som løber fra rygsøjlen og ned i benene. Irritationen af nerverne skyldes bla. et øget tryk i de ledbånd som diskusskiven er opbygget af. Dette øgede tryk mener man skyldes af den indre bløde kerne (nucleus) kan glide ud imellem ledbåndene hvis de er bristede.

Det er iøvrigt helt normalt at disse såkaldte ledbånd har bristninger allerede fra 25- 30 års alderen. Ændringerne i diskusskiven som sker med alderen kaldes diskusdegeneration og udover førnævnte bristninger ses bla. at den gele agtige kerne bliver mere sej og stiv, diskusskiven afflades og den mister noget af sin evne til at fordele trykket ensartet. Disse forandringer kan sammenlignes lidt med, at vi udvikler rynker og får gråt hår. Rynker og gråt hår gør som bekendt  ikke ondt – medmindre vi kigger i spejlet. På samme måde vil disse forandringer i diskusskiven i mange tilfælde heller ikke gøre ondt og der er utallige undersøgelser hvor både røntgen billeder og mr scanninger viser disse forandringer men hvor folk ikke har smerter. Når det er sagt er der selvfølgeligt også en del som oplever smerter pga. netop disse forandringer og derfor opsøger bl.a. fysioterapeutisk hjælp.

Smerten kan udløses pludseligt men ofte kan man som patient ikke pege på en specifik udløsende årsag. Patienten fortæller typisk til fysioterapeuten, at det er blevet værre som dagene er gået. Smerterne startede måske med let stivhed og  er nu blevet smertefuldt og begrænsende for dagligdagsaktiviteter.

Den gode nyhed er, at smerterne i mange tilfælde er forbigående og derfor kan man betegne diskussmerter som et godartet problem med en god prognose. Smerterne afhjælpes i mange tilfælde med en simpel øvelse. Den rette øvelse findes udfra en grundig fysioterapeutisk undersøgelse som er baseret på principperne i McKenzie undersøgelsen.

Der vil også være en gruppe mennesker med diskussmerter hvor der ikke er hjælp at hente ved en simpel øvelse som beskrevet i ovenstående men den gruppe patienter vil man ligeledes finde frem til ved den fysioterapeutiske undersøgelse. En sådan patient vil typisk kunne bedres ved at fysioterapeuten i samarbejde med patienten planlægger et træningsprogram og får talt om hvorledes symptomerne kan håndteres. >Læs mere<