08 dec Smerter og fysioterapi – Podcast med Mike Stewart

podcastpic

Tryk på playikonet til venstre for at afspille podcast.

Denne podcast er lavet i samarbejde med fysioterapeut Mike Stewart, MCSP SRP PG Cert (Clin Ed). Mike er Fysioterapeut fra England og manden bag KNOWPAIN. Du kan læse mere om Mike her

Denne podcast er lavet til alle der interesserer sig for smerter og fysioterapi men dens primære målgruppe er fysioterapeutstuderende og fysioterapeuter. Men hop med på en lytter hvis du finder smerter interessante eller ønsker at opnå mere viden på området.

I podcasten sætter vi fokus på og diskuterer følgende emner i relation til smerter;

Den vestlige verdens forståelse og ageren i forhold til smerter.

Kompleksiteten ved at have smerter og det at arbejde med folk der oplever smerter.

Patientcentreret praksis – patientinddragelse vs den passive patientrolle.

Hvad skal vi kunne som fysioterapeuter når vi arbjeder med folk der har smerter, hvordan imødekommer vi forventninger i relation til folks smerter og hvordan hjælper vi folk videre når de er gået i stå.

Er den professionelle atlet med længerevarende smerter anderledes end den gængse borger – skal vi agere anderledes som fysioterapeuter.

Sidst men absolut ikke mindst relevant, taler vi om hvorfor vi bør være nysgerrige og grundige i vore arbejde med folk der har smerter – “Stay playful” (citat Mike Stewart).

Generelt er smerter som vi taler om en kompleks størrelse og vi er bekendte med at vi kun får afdækket smerteområdet ganske minimalt når man tænker på hvor meget viden der pt genereres på området. Ideén bag podcasten om smerter opstod på baggrund af et kursus som Mike afholdte i samarbejde med UCN- Fysioterapeutuddannelsen Aalborg i efteråret 2016.